søndag den 14. oktober 2012

Sjældne gæster i haven

Jeg elsker småfuglene i haven og i dag er der den rene mylder af fugle i haven og også af de mere sjældne. Det er et par år siden at vi sidst har haft besøg af isfuglen, i hvert fald som vi ved. Man skal nemlig være heldig for at se den lille hurtige blå fugl, som er forholds vis sjælden. I dag gik jeg rundt med spaden i haven, jeg knoklede med at grave nogle af de sidste geoginer op, pludselig hører jeg den meget skingre fløjten, som er meget karakteristisk for isfuglen, jeg kigger op ser den fare frem og tilbage over vores sø, så står den stille i luften, da den får øje på mig, og vips er den væk.
Jeg har lånt fotoet, da man nok skal være rimelig heldig for at fotografere sådan en fyr.
I sidste uge så jeg en fugl i vores fuglefoderhus, som jeg aldrig har set før, den besøgte foderhuset flere gange i løbet af dagen, og jeg var meget nysgerrig efter at finde ud af hvilken fugl, jeg havde set, så jeg googlede og googlede indtil denne fætter dukkede op, jeg havde besøg af en spætmejse, som heller ikke er så almindelig i Danmark.
Spætmejsen, som besøgte fuglefoderhuset. Dette foto er også lånt.

20 kommentarer:

  1. Kære Bente,
    Tænk at få besøg af en isfulg - hvor heldig kan man være!? Jeg har kun set en én gang, fra min kajak medens jeg lå og roede i Mølleåen nord for Kbh. Spætmejsen har jeg derimod som fast gæst i haven, både i DK og Sverige, den er noget så sød og er vild med at sortere i maden med næbbet, så foderet sprøjter.
    God søndag Kram Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg føler mig også heldig..lidt nørdet er man jo:-) Sjovt at jeg aldrig før har set spætmejsen, men der er nok meget forskel på hvilke områder i landet, hvor den er almindelig. Den regerede sandelig også i foderhuset, den jagede en musvit væk hele tiden.

      Slet
  2. Det var da en spændende historie. Jeg har aldrig set en isfugl i virkeligheden.
    Vi har lige haft besøg af flagspætten, men det er ikke helt så eksotisk som isfuglen. Flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har kun prøvet een gang at have besøg af en stor flagspætte og det måtte også lige googles, for at jeg kunne være sikker på hvilken fugl jeg så:-)

      Slet
  3. Nej hvor spændende isfuglen, den vil jeg også gerne have besøg af :)Mon det er søen, der tiltrækker den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er vores guldfisk, som isfuglen går efter, men eftersom jeg har hundredevis af fisk, så gør det såmænd ikke noget at den lige snupper et par stykker, bare jeg lige får lov at se den:-)

      Slet
  4. Nej, hvor er det spændende, at du har haft så fint besøg. Hvis man er nørdet, når man er tosset med fugle, så er jeg også nørdet :) Jeg fodrer året rundt og nyder at se alle gæsterne ved foderbrædtet. Desværre er der ikke så mange spændende fugle iblandt efter at et nærliggende skovområde blev fældet for at give plads til parcelhuse.
    Har du set en udsendelse med Søren Ryge, hvor der blev opsat kasser til isfuglen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg så godt udsendelsen, hvor han fik en specialist til at bygge en forfærdelig stor grim monster af fuglekasse, og jeg så også en af de seneste udsendelser, hvor Søren Ryge ærgrede sig over, at isfuglene aldrig var flyttet ind i huset.

      Jeg kalder det for nørdet, fordi jeg tænker med et smil på mine arbejdskollegaer, som ville kigge mærkeligt på mig, hvis jeg fortalte om denne store oplevelse, de ville nok kalde det nørdet:-)

      Slet
  5. Fantastisk at opleve en isfugl i haven, det er da ikke helt almindeligt. Spætmejsen ser vi til gengæld med jævne mellemrum på disse kanter. Det er skønt at følge med i fuglelivet derude :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. De gange, hvor jeg har opdaget isfuglen i haven, da har jeg altid hørt den først, og det er nok den eneste grund til at jeg lige har set den. Har man først hørt en isfugls skingre fløjten, så ved man hvornår man skal kigge op fra blomsterne:-)

      Slet
  6. Hvor er du dog heldig. Isfuglen ser meget smuk ud - jeg har aldrig selv set den. Det er dejligt med fugle i haven. Vi vinterfodrer og nyder det leben, der er omkring foderbrættet. Selv hunden sidder på briksen ved vinduet og kigger med :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. I de sidste par år har min mand også fodret hele året, og så oven i købet med solsikkefrø, som fuglene sætter ekstra pris, og det gør virkelig en forskel på fuglemængden i haven. Vi har fået mange flere.

      Slet
  7. Godaften Bente.Dejligt med et rigt fugleliv.Vi har desværre ikke så mange andre end skader og solsorte og et par småfugle.Men det er jo nok bylivet der gør det.Godnat Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg vil godt tro at det har betydning, om hvor grønne arealerne er, men fodring har altså også betydning.
      Vi har nogle stoppet fodring da vi løb tør for det og ikke lige fik købt ind med det samme. Det varer lidt tid inden fuglelivet er det samme igen.

      Slet
  8. Hvor er du heldig og opleve den. Har heller aldrig set den i virkeligheden. Eller den anden heller for den sags skyld. Det mest eksotiske jeg kan byde på en Spurvehøgen, der også henter "mad" her i vores have.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er lidt utroligt, at man kan blive så glad for at se en fugl, men når den er så strålende blå, så er det altså en flot oplevelse.

      Her har vi har et musvågepar, som bor i skoven lige over for os, men de er bestemt ikke sjældne her på egnen. De findes næsten for hvert femte kilometer.

      Slet
  9. Hold da op - det må da være et sjældent syn. Jeg har aldrig set en isfugl i virkeligheden. Du er vist heldig.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror at det er fjerde eller femte gang, at jeg oplevet den, og det har været i min have hver gang:-)

      Slet
  10. Fantastisk dejlig oplevelse du fik der! Jeg har set Isfuglen som barn men ikke siden, ved Knuds Sø, Gl. Ry. Utrolig smuk fugl.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er vist ikke andre danske fugle, som er lige så farvestrålende som isfuglen. Fasanen har dog også nogle intense farver, men ikke knaldhamrende blå. Man glemmer det heller ikke, når man har set sådan en fugl:-)

      Slet