tirsdag den 30. juli 2013

Lavendelblåt og sølvfarver

Jeg har sået en del nyt år, bla. honningurt, stregbælg, staudesalvie og spydverbena, som jeg synes klæder hinanden på smukkeste vis. Uden at jeg har planlagt det bevidst, så er farverne endt i en støvet sart lavendelblå farver sammen med det sølvagtige look
Honningurten bliver flittigt besøgt af insekterne
Voksurten har jeg sået i år, og der var succes lige fra starten. Dette er bestemt ikke sidste gang, at jeg sår denne smucksack.
Sølvsnerlen har jeg købt mig til, da jeg sidste år uden held forsøgte at så den. Jeg vil prøve at overvintre den indenfor, for jeg er totalt vild med den. Den bliver bare større og større.
 

søndag den 28. juli 2013

Idylliske stokroser

For en del år siden gik jeg i en sommerferie gennem de gamle brostensbelagte gader i Ebeltoft. Stokroserne groede foran de gamle bindingsværkshuse, og det kunne bare ikke se mere idyllisk ud. Den lille 'frøtyv' kom op i mig, og jeg prøvede diskret at tage frø fra alle de stokroser, som så ud til at have gamle frø, som var gamle nok til at man kunne så dem.
Et frø fra denne idyl har spiret på min gårdsplads, og den er næsten for ihærdig med at brede sig, så jeg rykker faktisk en del unger op af gruset. Jeg har haft en del stokroser i forskellige farver, men mange af dem har også fået rust. Dette vinrøde eksemplar har dog ikke så nemt ved at få rust, og så synes jeg også at den har nogle specielle blade, lidt ligesom et figenblad.
 
 

onsdag den 24. juli 2013

Herlig sommervarme

De fleste havefolk sukker nok lidt efter vand til haven, men jeg VIL altså ikke klage over vejret. Jeg elsker varmen, også selvom når jeg svedende luger i haven og ligner en muldvarp, bliver stukket mindst 20 gange af de onde hestebremser. Hele haven er i øjeblikket en stor summen af insekter, som flyver fra blomst til blomst. Herlig sommer:-) Her er nogle få glimt fra en stønnende hed have....(jeg vander altså også om aftenen))

Jeg synes at sten i plænen giver en lidt eventyrlig stemning, men selvfølgelig giver det også arbejde med at holde det.

Valmuerne er også smukke, når de er afblomstrede.

Jeg kan godt lide at sætte mørke farver sammen, her er det sølvlys, Sankt Hans urt, Barkarole rosen, Alunrod, Parykbusk, Vortemælk...alle i mørke rødlige farver, som jeg synes supplerer hinanden godt

Kongelysene tordner op foran stuehuset, og jeg har også været nødt til at ave dem, ellers ville der ikke være plads til andre vækster.

Det er første gang, at jeg har sået honningurt i haven, men bestemt ikke sidste gang. Den fylder hullerne pænt ud, og så er den da smuk.

Honningurten er flittigt besøgt af bierne
 
 

søndag den 14. juli 2013

Gode venner

Hvad ville livet være værd, hvis man ikke havde gode venner? Her er i hvert fald tre gode venner, som nyder hinandens selskab:-)
 
 
 

mandag den 8. juli 2013

Forelsket i roser

Jeg plejer normalt ikke at have mange roser i haven, men jeg tror, at jeg må være blevet smittet af andre havebloggere, for lige pludselig er jeg gået amok i rosenindkøb.
Jeg købte bl.a. 5 Poulsen roser sidste år, som også blomstrede sidste år, men slet ikke så frodigt og smukt som i år. Nu er jeg virkelig glad for dem, og forstår hvorfor jeg anskaffede mig dem. Og så dufter de så skønt, sådan som en rigtig gamle rose nu gør. Rosen hedder Poulren018, hvilket jeg synes er et meget kedeligt navn for sådan en smucksack. Den skulle kunne blive ret høj, men endnu er den kun ca. 70-90 cm høj.

Jeg har også en drøm at indgangen til min gårdhave bliver fuldstændigt overfaldet af to hvide Lykkefund, som jeg også købte sidste år, og i år må jeg sandelig sige, at de går til den. Den ene er snart over to meter høj. Men alligevel varer det nok et par år endnu før end, at de så store og voldsomme, som jeg drømmer om.
Selve rosenknoppen på Lykkefund er ikke stor, men der er godt nok mange af dem. Et sandt lykkefund, som lever op til sit navn.
I Bilka faldt jeg for Burgundy Ice, som Claus Dalby reklamerer for. Farven er vidunderlig, men rosenknoppen holder kun omkring en dag, før den allerede går i forfald. Men der kommer mange knopper, og når man er så skøn, så kan alt tilgives:-)
 
I år har jeg 'kun' købt 6 Raubrittere, som jeg glæder mig helt vildt til at se i flor næste år. Måske er det årets sidste indkøb af roser...måske...:-)

søndag den 7. juli 2013

Katten på æggene

Jeg har bakset en kæmpe strudserede sammen af grene fra rådhusvinen, og her har jeg lagt nogle ægge lignende tingster. Jeg har gået en stykke tid, og undret mig over, at det tørre græs og mos som ligger som bund i reden, hver dag ligger hulter til bulter. Lige indtil jeg i dag forstod hvorfor....jeg lugede lidt ved siden af, og hvem kommer og putter sig i reden - ja hvem andre end Anton.-)
Mor, skal vi ikke bare smide de der stenæg ud, så ligger jeg meget bedre?
Herfra har Anton et godt view ud over haven, så måske skal det bare Antons rede fremover
Min Burgundy Ice - utrolig smuk farve
 
 

 

lørdag den 6. juli 2013

Ufrivillig morder

Jeg håndluger efterhånden mest i bedene, da alt står så tæt, men græskanterne hakker jeg først af med en spade, og så bruger hakken bagefter. Så er det hurtigt overstået. Dette var jeg godt i gang her på denne dejlige solskinslørdag, og pludselig ser jeg noget næsten lysende orange under min hakke, uff tænker jeg! Det skulle vel ikke være et af de der slimbæster, men nej.....det var et fint lille firben, som jeg var kommet til at hakke hovedet af..suk
Jeg elsker at det myldrer med liv i haven, guldsmedene flyver rundt om ørerne på mig i disse dage, i græsserne opdager jeg hylsteret, som de engang har været i. Brumbasserne summer livligt rundt fra blomst til blomst. Der er myrer og små knaldrøde edderkopper mellem stauderne, og den fede jord er fyldt med regnorme, selv muldvarpen kan jeg tolerere, så længe den ikke bliver for voldsom og kommer ind i den 'pæne' have. Kun slimbæster, hugorme og snoge er IKKE velkomne i min have, og så for resten også hvepsene, jeg blev stukket af en ondskabsfuld hveps den anden dag, og det gør dælme stadig ondt!
Det er så sjældent at jeg opdager et firben (eller er det en vandsalamander) haven, og så skulle jeg lige hakke hovedet af en....ØV øv

torsdag den 4. juli 2013

Havekluns

Jeg er og bliver en klunser! Jeg ser spændende ting og sager i skrotdynger og gamle støvede lofter. Ting som de fleste andre ikke kan se det mindste smule smukt i....og det er da kun godt for mig:-) Så er det nemmere at tiltuske sig lidt ragelse, som andre rask væk dumper af på genbrugspladsen. Jeg er ikke meget for at komme på genbrugspladsen, da det mange gange gør så ondt i mit hjerte, når jeg ser alle de smukke og spændende sager, som folk smider ud.
Jeg har en dejlig arbejdskollega, som kender min smag, og da hun desværre skulle rydde op i sin fars dødsbo, ja da var jeg så heldig, at hun tænkte på mig:-) Hendes far havde haft et slags plantebord med jernhjul (det tror jeg i det mindste at det er), og nu står den hjemme på min gårdsplads og er blevet dynget til med med andet 'skrammel'


Her er vidunderet af et plantebord, det tror jeg i det mindste at det må have været
Musse er også blevet glad for at lægge på den, hun har jo næsten også samme grå farve som bordet
 
Mere kluns, foran indgangen til gårdhaven
 

 
Et grisetrug i noget gummeagtigt materiale kan forvandles til et vandbassin
 
Ingen ville have det gamle skab, heller ikke mig. Men måske får den lov at blive på terrassen, indtil det engang går til.