onsdag den 30. april 2014

Den sidste dag i april

Det blomstrer og dufter, så det er en ren fornøjelse at være i haven....
Gardeniaen blomstrer og dufter, jeg kan slet ikke huske, at den har blomstret så meget før, ej heller at den havde duft.
Der findes jo næsten ikke noget yndigere end hvid løjtnantshjerte
Det skulle da lige være min lille chokolade soldat, en akeleje som jeg såede sidste år.
hmmmm....hvilken duft
Det er første år, at jeg har Judas penge i haven...hvorfor dog ikke før!
Jeg er vild med denne røde vortemælk, den kan sættes sammen med rigtigt meget.
Den lyserøde løjtnantshjerte er også smuk, men af en eller anden grund er den hvide bare meget smukkere og ren i det...
 
 
 
 
 
 
 
 
 

fredag den 25. april 2014

Blomsteralleen i april

Min gamle plan for blomsteralleen er totalt ændret. Det var oprindeligt min plan, at den skulle bestå af varme flammende farver, som skulle passe godt til vores gule mælkebøtte af hus. De hvide papirbarktræer ville passe fint hertil. Men sidste år ændrede jeg efterhånden mening. Mange af de varme farver blandt stauder er solskinselskere, og træerne skygger altså en del, også selvom de får en god beskæring hvert år. Dette var jeg selvfølgelig klar over allerede jeg tilplantede alleen, men hjertet ville ikke overgive sig til at opgive flammerne.
Men nu skal alleen til at være mere over i de hvide farver, hvilket gør det hele meget nemmere for mig, og indrømmet hvide bede er da flotte.
Alleen er kun to år gammel (ikke træerne), og derfor synes jeg stadig at den er lidt jomfruelig.
Jeg har sat massevis af tulipaner - her er spring green - tror jeg nok:-)
Solen fik næsten alle tulipanerne til at åbne sig i dag
Glæder mig til at se dig....
Disse narcisser må jeg have mange flere af og så selvfølgelig hvide allium.
It will be even nicer next Year - I hope!
 
 
 
 
 
 
 

torsdag den 24. april 2014

Haven blomstrer og Bente ligeså

Det første jeg gør hver dag, når jeg kommer hjem fra arbejdet, er, at skifte til havetøjet og gøre en forventningsfuld hund total vild af glæde, når vi går ud i haven. Jeg går hen til trillebøren og mit hakkejern, som bare står der hvor jeg forlod det dagen før...og sådan går den ene dag efter den anden i øjeblikket, og det kunne ikke være bedre!!
Den pilebladede pæretræ er så smuk med blomster og det grå løv
En Kejserbusk i haven er et 'must'
 

mandag den 21. april 2014

Påske i haven

Hvor har det dog bare været en dejlig påske, og sikke noget herligt havevejr. Jeg har været 'så heldig', at der kun har været to dage med påskefrokoster, resten af påsken er blevet helliget haven. Og jeg kan virkelig mærke det i mine arme, som værker efter adskillige omgange trailerkørsel med hestemøg, jeg har savet træ, da jeg har lavet noget hjemmelavet hegn, neglene er bestemt ikke lange og hvide længere, og der er barket hud i hænderne....men hvor er det skønt:-)
Jeg havde egentligt planlagt at købe noget kastanjehegn, men da det kom til stykket, syntes jeg pludseligt at pindene var for tynde og uanseelige, og så kan man da bare selv opfinde noget!!
Stammerne er fra et piletræ, som Bodil væltede, og her har jeg flettet lidt andet pil på kryds og tværs.
En gammel træsko er blevet bundet fast til portalen, som er i hegnet, vi får se om violen får det for tørt til at ville gro.
Her er noget andet hegn, som jeg også har lavet færdigt i påsken, det er levende pilehegn med HC Andersen pil.....her var det også planen, at der skulle være kastanjehegn, men planer er til for at blive ændret...
Lækker lækker gammelt godt komposteret hestemøg, selvom der kommer lidt rigeligt med ukrudt, når jeg spreder møget, så elsker stauderne det nu også, og der er så tydelig en forskel, at jeg tilgiver det med ukrudtet.
Hvor bliver jeg lykkelig, når jeg ser at der kommer små selvsåede baby trillium:-)
Forglemmigej kan man da aldrig få nok af!
Lyseblå anemoner - elsker dem!
Primula sagde mig ikke så meget før i tiden, men efterhånden som jeg bliver ældre, så ændrer jeg alligevel mening, og kan man andet? For denne er da sød.
 
God påske her på den sidste dag:-)
 
 
 
 

onsdag den 9. april 2014

Det går så stærkt...

Det galoperer jo bare der udad i haven, så det er en ren fornøjelse. Jeg går hver dag i haven, både for at gøre forårsrent, i min have bliver jeg jo aldrig færdig - ikke med den størrelse, og jeg er også nødt til at gå en runde i haven hver dag, bare for at se hvad der nu er sket.