søndag den 10. februar 2013

Medens bollerne hæver...

Det er søndag og ungerne har vinterferie, så fastelavnsboller skal der bages, så vi kan hygge os sådan en kold søndag. Da bollerne skulle til at hæve, brød solen frem og himlen var pludselig meget blå. Vupti - kameraet kom mere eller mindre flyvende og Gizmo var helt med på en hurtig havetur.
Snart skal jeg i gang med at fjerne frøstande og visne græsser, jeg hører nemlig ikke til dem, som har haven friseret allerede om efteråret. Jeg kan godt lide de visne frøstande om vinteren og desuden giver det også en lille smule beskyttelse, at bladene og alt det visne får lov at lægge.

torsdag den 7. februar 2013

Mens jeg venter......

Jeg er nærmest gået i hi her om vinteren, hvor jeg ikke har lidt haveterapi hver dag, jeg længes og higer efter foråret, pløjer havebøger, nettet og havemagasiner igennem for at få lidt grønt på hjernen. Men det er også det eneste tidspunkt på året, hvor jeg har ro i mig til at tegne og male lidt. Hver vinter tegner jeg nogle få portrætter og tjener dermed også en lille skilling, som selvfølgelig bliver brugt på haven.
Jeg har en ynglingsplads, når jeg skal tegne, og det er foran køkkenvinduet, hvor jeg kan se min blomstrende orkide, og duften af hyacinter i det andet køkkenvindue kan være helt overvældende.

lørdag den 2. februar 2013

Morgentur med dyrene

Uhhhff hvor er det koldt, men når solen titter frem sådan en kold februar morgen, og man kan se det frosne græs og det smmukke lys i haven, så hopper kameraet simpelthen op i hænderne, og jeg tager lige en jakke på, selvom jeg måske kun har meget lidt nattøj på. Kattene er glad for at hilse på mig, og jeg kan nærmest ikke få lov at stå stille og fotografere uden at en kat kravler op i nakken på mig og puffer til mig, så det bliver helt umuligt at fotografere noget som helst. Og endelig når kattene Anton og Fie Fis kommer på andre tanker, når der er kommet lidt mad i skålene, så smider Gizmo en bold foran mig og forstyrrer mig igen, når jeg prøver at fotografere i haven. Så nogle gange bliver dyrene fotograferet mere end haven:-)
Disse billeder er dog taget i går, da solen ikke er så meget fremme i dag som i går. Men solopgangen kunne ikke være bedre. Fortsat god søndag:-)

Vintergæst i haven

Jeg elsker at bo på landet uanset årstiden, meen der er nogle gange et lille men! Ulempen ved landbohaven kan være en lille sød gæst, som kan lave en forfædelig masse jordbjerge på græsplænen. Især om vinteren ligner min græsplæne et månelandskab pga. muldvarpen, og at fange den kan næsten være en kunst, i hvert fald for mig.
Men jeg har en lille sjov historie om en mulle i vores have. Engang fangede jeg en muldvarpe unge, som måske havde været i kattens kløer, da den virkede lidt omtumlet. Det er sjældent, at man ser en muldvarp kravle hen over en græsplæne, og normalt vil den lynhurtigt bore sig ned i jorden, men ikke dette lille søde ekspemplar. Når jeg ser en mulle i saksen, så hopper jeg normalt en sejrsdans, men ikke da jeg stod med det lille levende kræ i min hænder. Jeg kunne ikke få over mit hjerte at slå den ihjel, og grin I bare, når jeg fortæller, at jeg lagde den over på naboens mark:-) Senere på dagen kom min mand hjem, og jeg kunne se fra køkkenvinduet, at han holdte i indkørslen en stykke tid, og jeg undrede mig da lidt over, hvad han lavede der. Da han kom ind fortalte han om den mest mærkelig muldvarp, som han havde set. Bedst som han skulle til at dreje ind i vores indkørsel, kom der en lille muldvarp kravlende over vejen, på vej ind på vores grund! Han samlede den op, og endte også med at synes, at den var da godt nok kær. Gæt hvad han gjorde:-) Han gik over på naboens mark og satte den fri igen. Vi blev enige om, at hvis den kom tilbage i vores have, så hørte den nok til her...og havde måske fortjent at overleve. Det er nu ved at være en del år siden, men vi sætter nu stadig muldvarpesaksen, og muldvarpeskud i græsplænen er nu træls.