fredag den 31. oktober 2014

Hjortetrøsten blomstrer

I år skal jeg love for at min lille mørkrøde Hjortetrøst (EUPATORIUM rugosum 'Chocolate' - Hjortetrøst) har taget sig sammen til at blomstre. De fleste efterår oplever jeg slet ikke at den blomstrer, men nok pga. vores varme sæson, så har den besluttet sig til at vise hvad den virkelig kan med sine små søde hvide blomster. Lige pludselig er den lille Hjortetrøst rykket et par trin op på listen over mine efterårsynglinge..
 
 
 

søndag den 26. oktober 2014

Lady in black

Jeg er nødt til at vise min ynglings Asters, for det er virkelig en smuksack. Men i modsætning til mange af mine andre Asters, så er den langsomt voksende, men hold da fast hvor er den værd at vente på. Jeg købte den for nogle år siden i Anne Justs have, og de første par år synes jeg egentligt, at den var lidt små kedelig. Det har nok været navnet 'Lady in Black', at jeg faldt for. Men se lige graciøs og elegant denne Lady er - gid jeg havde meget mere af denne Lady!
 
 
 

lørdag den 25. oktober 2014

Haveweekend

Denne weekend skal der virkelig arbejdes igennem i haven, de sidste geoginer skal op, og sikke et arbejde. Der skal plantes lidt og flyttes rundt, og det evige ukrudt gror stadig. Der er nok at tage fat i for en havetosse:-)
Jeg har slet ikke nået at tage billeder af Hjortetakstræet medens den har stået allermest i flammer.
 
 

onsdag den 22. oktober 2014

Høstasters

Haven er virkelig ved at takke af for en strålende sæson, men der er dog stadig gang i mine lyslilla høstasters. Jeg fik dem vist først sidste efterår, og hvor har de dog bredt sig..dejligt:-)

 
 

søndag den 19. oktober 2014

Morgenstund...

Er der noget bedre end, når man kan mærke at det bliver en rigtig god dag, haven er lige begyndt at vågne, duggen sidder stadig tungt på græsset og bladene og det skarpe morgenlys begynder at strømme igennem haven?
Indrømmet - det var ikke lige i dag, at det smukke morgenlys strømmede igennem haven, men iihhh hvor jeg lige trænger til at se det
 
 

søndag den 12. oktober 2014

En død hane til prinsessen

Jeg er lige blevet den heldige ejer af Klematisen Prinsesse Diana, denne har jeg ønsket mig i mange år, for den er virkelig en smucksak. Samtidigt er der lige pludselig en af mine unghaner, som af ukendte grunde lå død i hønsehuset, så derfor slog jeg da to fluer med et smæk. Klematis kan nemlig godt lide at blive plantet med en død høne, idet klematis vokser bedre, hvis de får lidt benmel. På et besøg i en tysk planteskole med udelukkende klematis, lærte jeg for nogle år siden, at en død fugl og en klematis plantet oveni, ville betyde en stærk og sund klematis.
Derfor en død hane til den smukke prinsesse, og hanen kan da ikke være helt utilfreds med sin gravplads, når livet nu alligevel skulle være slut...
 
 

lørdag den 4. oktober 2014

Når man ikke kan få nok, så må man så...

Nu er den smukke Indianermynthe 'Black Adder' ved at takke af for sæsonen, men den har sandelig også præsteret til topkarakter. Den har blomstret siden august og sommerfuglene har siddet på den uafbrudt. Jeg prøvede at så den i foråret, men uden held, så nu vil jeg afprøve det med at så den her om efteråret. Mange staudefrø kan jo godt lide af få lidt kulde, for at komme i gang. Jeg krydser fingre for succes, for jeg vil virkelig gerne have mange 'Black Adder'
 

 

torsdag den 2. oktober 2014

Hvilke farver

Skønt efterår med farve og kontrast, jeg nyder det så længe det nu varer.