Hvert år klatrer jeg med rystende og bævrende knæ op på en lang stige for at beskære klatrevinen, for hvis den fik sin vilje så ville den overdække den gamle stald, som den gror op ad. Men det er da ret smukt, sådan som den stråler i sin efterårsdragt lige nu.
Jeg har selvfølgelig lige vist billeder af klatrevinen, men den udvikler sig så hurtigt i farverne for hver dag, så nu bliver jeg nødt til at vise den igen:-)