torsdag den 20. september 2012

En rigtig samlerhave

Som tidligere beskrevet var jeg på den helt store haveudflugt i søndags, hvor jeg så tre dejlige haver. Jeg har fortalt lidt om Grethes have  Smedebæk og vist billeder herfra, og jeg har lovet et par bloggere, at jeg også viser billeder fra de andre to haver.
I denne omgang bliver det haven i Brædstrup, også kaldet Idehaven, som jeg vil fortælle om og vise billeder fra. Haven er en spændende byhave og er også en rigtig samlerhave, som er blevet opbygget gennem de sidste 30 år. Der er især kælet om alpine planter, rhododendruns og heksekoste, og der var utroligt mange sjældne planter i haven. Der var meget som jeg aldrig har hørt om, og mange af de små miniplanter ville da også blive væk i min have, som drukner i stauder. Jeg er selv til staudehaver, men hvor er det spændende at se andres måde at udfolde deres haveglæde og kreativitet på, og jeg beundrer ejerne for deres glødende engagement i disse små planter.
Billedet er ude fra fortorvet, og her er man ikke i tvivl om, at her bor havemennesker
Jeg kunne ikke stå for fyren her:-)
Sti med mini mini trædebregner
 
 
 
 


11 kommentarer:

  1. Godaften Bente.Ja! så kom turen til den næste have.Altid dejligt at se andre typer haver end ens egen.Jeg bed mærke i trædestien,fordi vi selv er ved at anlægge en sådan.Og også med trædebregner, som jeg har fået at søde Lisbeth fra Samsø.Glæder mig til den sidste have.Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette. Ja, det var da kedeligt hvis alle haver var ens eller i samme stil!
      Jeg har selv sløjfet en sti med trædebregner i år, da det nok var de forkerte trædebregner. De var meget større end denne haves trædebregner. Min groede ud over trædestenene, og jeg blev efterhånden træt af at rydde stenene for bregner hele tiden.
      Jeg tror at denne lille bregne ikke gror så voldsomt ud over sten:-)

      Slet
  2. Fantastisk have og du har ret i at det er en fornøjelse at komme ud og se haver af alle slags. Og det er ekstra herligt når haven tydeligt viser at her er nogen som elsker at gå og pusle, sikkert i mange timer. Mange tak for kigget. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Man får virkelig nogle dejlige oplevelser, når man ser andres haver, især når man ser at det er haver, som ejeren elsker at pusle i:-)

      Slet
  3. That was a beautiful walk through the garden. What a darling duck! xo Jenny

    SvarSlet
  4. Skøn måde at blive modtaget på allerede ude på fortovet! Ingen tvivl om, at der bor havemennesker! Tak for billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi behøvede nemlig ikke at kigge efter husnummeret - vi var ikke i tvivl om, at her skulle vi stoppe:-)

      Slet
  5. Tak for turen. Sjovt at se haver, der er indrettet på andre måder end éns egen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg elsker at se andres måder at indrette både hus og haver på...især når de gør noget ud af det. Smag og stil er nogle gange uvedkommende.....jeg er bare nysgerrig:-)

      Slet
  6. Hejsa
    Sikke nogle fine trædebregner du har i din have. Kan du huske det eksakte navn på dem og hvilken type jord vokser de i? Var de lette at få til at brede sig? Og fortrænger de græsset godt? Vi vil lægge armeringssten i haven og tænker på at få de her imellem nemlig,

    Håber på at du har tid til at svare på min

    email: mosterskuffert@hotmail.dk

    Mange hilsner fra Diana

    SvarSlet