søndag den 3. marts 2013

Min søndag i haven

Jeg startede søndagen med at jeg simpelthen måtte i Bilka. Der var tilbud på hornvioler, og jeg havde allerede fantaseret om hvordan jeg skulle fråse i hornvioler, og indkøbsvognen skulle dænges til med dem. På trods af at tilbuddet gjaldt fra i dag, så måtte ekspedienten allerede melde udsolgt, og så sent om formiddagen synes jeg nu ellers ikke at jeg kunne være!! Der var kun stedmoderblomsterne tilbage - men det var jo altså ikke dem, som jeg havde drømt om...lige nu må jeg nøjes med de tre, som jeg har købt til en lidt dyrere pris hos den lokale købmand.

Senere gik jeg i gang med at rydde op ude i læhegnet. Når man har en landbo have, så ville det koste en mindre formue, hvis jeg skulle have hæk eller hegn omkring haven, i stedet for har vi læhegn, som består af eg, bøg, ahorn, ask, tjørn og vildsyrener, og dette betyder også at der kommer en masse små træer, som må ryddes væk. Dette når jeg ikke altid inden, at de nærmest er blevet for store til at fjerne ved at hive dem op. Derfor har jeg gang i grensaksen, og nu har jeg besluttet mig til at bruge grenene, i stedet for at brænde dem af. Jeg vil lave et lille hegn af grenene, som skal placeres i læhegnet, hvor der gror bregner og kaprifolie og en masse forårsløg....men det tager længere tid end jeg lige havde regnet med, så indtil videre har jeg kun nået 1 ½ meter..suuk
Jeg synes at min blog driller igen, nu er bloggen igen lavet om til den nemme måde med at downloade billeder, men nu kan jeg så bare ikke få lov at bestemme størrelsen på fotos...ÆV...jeg bliver lidt småsur over sådanne ændringer hele tiden!! Men bortset fra det, så vil jeg ikke klage over denne forårsdag, en skøn solskinsdag i haven. Fortsat god søndag til alle:-)

21 kommentarer:

  1. Det er da en god idé at bruge de afklippede grene på! Det skal nok blive smukt!

    Jeg har aldrig problemer med billederne på min blog. Jeg bruger Mozilla. Kan det være fordi du bruger Explorer?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det syner nu ikke af meget, men når der begynder at gro lidt op det, så vil det nok se mere naturligt ud.

      Jeg bruger normalt explorer, men har lige prøvet chrome idag, men uden at det hjalp.

      Slet
  2. Hej Bente.Ja! jeg er også lige gået ind fra haven selvom solen stadig skinner.Har været ude i 6 timer.......man skal jo også gerne være frisk i morgen.
    Lidt surt med de små hornvioler,men mon ikke de snart kommer igen.
    Der er da også lidt af et arbejde med alle de små nye træer du skal tage op.
    Jeg bruger google chrome og det fungerer perfekt.
    God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan godt virke håbløs, når der lige pludselig er et helt område med hundredevis af små ahorntræer, som ret hurtigt får nogle lange rødder. Lige nu kan jeg dog hurtigt klippe nogle til mit hjemmelavede hegn.

      Det mest trælse ved ahorntræer, er, at de fungerer ligesom mælkebøtter, man får kun bugt med dem, hvis man får hele roden med. Selvom jeg napper det unge træ over, så kommer den hurtigt igen med to nye skud. Men nu har jeg fundet noget at bruge dem til ud over snobrødspinde:-)

      Slet
  3. Åh, hvor kan jeg nikke genkendende til små selvsåere, som pludselig er knap så små. Vi bor op mod et kommunalt læhegn og især fuglekirsebærene sår sig villigt.

    Vi har meldt reklamer fra, så jeg bliver ikke fristet over evne længere, når der er gode blomstertilbud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne slet ikke stå for Bilkas forside med de små søde hornvioler, sikke en fristelse, men man kan jo blive så snydt, jeg har en lille mistanke om, at de slet ikke havde fået hornvioler hjem,kun stedmoderblomsterne.

      Jeg blev dog lovet at der kom en ny sending i morgen, så mon ikke jeg kører derind igen. Når man først har fået en ide i hovedet, og har set en masse krukker med disse søde blomster for sig, såeh....:-)

      Slet
  4. Ja man kan nemt blive snydt med de reklamer. Jeg var i Netto tre gange i sidste uge efter stauder, der var ingen. I dag skulle jeg købe georginer, der var ingen. Så føler man sig lidt snydt, når man er kørt efter det.
    Ja så ahorn, det har jeg også mange steder, man skal være på vagt. Ask og elletræer er vi også generet af her. Men som du siger, det har været en dejlig solskinsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er surt at køre forgæves!

      Ahorn er simpelthen ukrudt i min øjne, de er ikke til at komme til livs, når de først har fået en god rod. Men det hjælper, når man kan bruge pindene til et formål, så føles det knapt så surt, at klippe dem ned:-)

      Slet
  5. Det var da træls med de hornvioler. Jeg regner med at køre i Bilka i morgen, så kan det være jeg er mere heldig.
    Fin ide med hegnet, dejligt når tingene kan genbruges.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må også af sted igen, så jeg håber på bedre held næste gang:-)

      Slet
  6. Reklamer, hvad er det for noget? Nåe sådan noget man fik i gamle dage i sin postkasse? Vi går på Nettet og ser reklamer, så kigger man kun efter det, der er brug for! Måske en idé?
    Nå undskyld jeg driller, men vores lokale planteskole havde et lige så godt tilbud som Bilka, så måske du har sådan en i din nærhed også? Det er selvfølgeligt langt mere fristende, da der jo er meget andet at falde for!

    SvarSlet
    Svar
    1. De fleste reklamer som kommer ind ad døren ser jeg slet ikke i, men jeg vil nødig fravælge reklamer, for der er altid lige et par stykker, som jeg gerne vil se og meget gerne op mod jul. Og så må jeg jo leve med reklamedyngen, som nærmest er ved at flå postkassen ud fra væggen nogle gange:-)

      Jeg er faktisk forkælet med hele fire planteskoler i min nærhed, men jeg synes nu at det er sjældent, at de har sådanne knald tilbud som Bilka...Men planteskolerne skal nu ikke klage over mig som kunde, jeg gør en fantastisk indsats, for at støtte dem:-))

      Slet
  7. Kære Bente,
    Hvor ser det lovende ud med dit gren-hegn. Her har jeg lavet et hegn af pil og kvas flettet rundt om træer, det er en dejlig (og billig) måde at lave hegn på, samtidigt med at man få brugt havens grene i stedet for at brænde dem af. Håber snart du bliver beriget med mængder af hornvioler, de er så skønne.
    Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er mange måder at lave hegn på og uden at det behøver at koste noget.

      Jeg er skam blevet beriget med hornvioler, måske ikke lige i de farver, som jeg havde drømt om, meen hornvioler har jeg:-)

      Slet
  8. ja... det var et kanongodt vejr i søndags, og hegn ser da godt ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er først nu, at det er gået op for mig at jeg ma have noget hegn. Førhen var det ligegyldigt, men jeg tror at jeg er blevet inspireret af andre haveblogge, Claus Dalbys kastaniehegn i Bilka og bonderøvens mange måde at lave hegn på....lige pludselig skulle jeg også have hegn!!

      Slet
  9. Tak for kigget af dine skønne fotos :-)

    SvarSlet
  10. Jeg har også kæmpet med billedstørrelse. Mit titelbillede væltede sig langt uden for rammerne. Jeg fik god hjælp af Berit fra http://support.google.com/blogger/bin/answer.py?hl=da&answer=1623800. Det handlede om at ændre pixel-størrelse inden billedet blev lagt ud, og så handlede det om at prøve sig frem. jeg fik i hvert fald lært at bruge "vis eksempel"
    Men det har vi jo ikke så meget tid til nu, hvor det hele sker i haven.
    Jeg synes dine billeder fylder spalten fint ud. Gider man ikke se så meget tapet, kan man gøre skærmbilledet større ved at holde ctrl. nede og scrolle væk fra sig selv med hjulet på musen,

    SvarSlet
  11. øj hvor er det en god ide med det hegn - det bliver superflot

    SvarSlet
  12. Det skal nok blive godt med det hegn.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
  13. Hei! Synes det er så fint med hjemmelaget gjerder. Det gir en veldig hyggelig stemning i hagen. God kveld! Anne

    SvarSlet