søndag den 31. marts 2013

I skovens dybe stille ro....

Det er lang tid siden, at jeg har gået turen rundt om Kulsøen ved Troldhede, men i dag skulle det være. Solen skinnede ned gennem træerne og lyste det grønne mos op. Det eneste som faktisk er rigtigt grønt i øjeblikket er mosset, alt græs virker dødt og gråt med den sene vintertid, som vi har lige nu. Der var svanesang på søen og man kunne mærke at fuglene var i forårsstemning, og der er bare en helt særlig stemning, når man går tur gennem skoven med udsigt til en funklende sø....det kan hjælpe lidt på humøret, når man nu ikke kan få lov stikke en spade i jorden.
Mosset overfalder nærmest træerne, og mange af træerne havde grønne fodposer af mos.
Jeg fik pludselig øje på disse gæslinger..der røg lige et par grene med hjem
Svanerne var bestemt ikke stille, det lød som om vi befandt os et større fuglereservat
Jeg kan bare ikke stå for kogler, tænk hvis det var jul nu, så skulle jeg jo have massevis af bæreposer med.
Flere kogler....suuk
Endnu flere...den anden halvdel begyndte at blive lidt utålmodig, eftersom jeg blev ved med at stoppe op hver gang jeg så nogle nye kogler...måske forståeligt nok:-)
 
 
 

14 kommentarer:

  1. Hvor er det flot, som lyset falder på det første billede. Vejret har også rigtig været til gåture i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var virkelig perfekt, nærmest ingen vind og solen, som varmede det hele op. Men jorden var desværre stadig dybfrossen, for det kriblede virkelig i fingrene efter at få gang i spaden:-)

      Slet
  2. Hvor er det et smukt sted, i kan gå ture. Flotte billeder du tog på turen, og kogler er da fantastiske :-)
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har vist en samler natur i mig. Jeg samler kogler til jul og det kribler stadig i mig, når jeg ser kogler udenfor juletiden. Jeg samler fossiler og jeg kunne blive ved:-)

      Slet
  3. Dejlige billeder af skoven. Det lyder som om I havde en god gåtur
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Det havde vi bestemt, det er bare for sjældent at hele familien kommer af sted på sådan en tur. Drengene er blevet teenagere og gider ikke noget i den alder:-)

      Slet
  4. Man kan se og høre, at det er ved at blive rigtig forår:-) Nu ved du da lige hvor du skal gå hen til november, når vi nærmer os tiden til, at lave juledekorationer og advendtskrans.
    Ikke ret langt her fra hvor jeg bor (på landet), ligger der en mark, der er helt fuld af svaner. De tager ofte en flyvetur her forbi mine vinduer. Det er bare så flot. Og så kan man høre de snakker sammen. Nogle gange tænker jeg, gad vide om det er hele samtaler de fører, eller om de bare aftaler hvornår de skal flyve til højre?
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har også hundredevis af svaner en lille halv kilometer fra os, og jeg elsker når de flyver hen over vores hus med svanesang. I sådan et øjeblik forstår jeg ikke hvorfor alle ikke bor på landet, men heldigvis for det - så ville det jo ikke være det samme:-)

      Slet
  5. Gode billeder.
    Tak for turen.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - du er altid velkommen:-)

      Slet
  6. Flotte fotos - tak for kigget :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bente
      Jeg kan se at din blog er ret ny, og jeg glæder mig til at følge dig. Du laver nogle smukke malerier af blomster:-)
      Kh Bente

      Slet
  7. Svar
    1. Tak for det Marit og velkommen som ny læser:-)

      Slet