søndag den 19. august 2012

Det bliver bedre næste år

Jeg har vist ikke vist så mange billeder fra min gårdhave, da jeg også der har lavet meget om, og derfor står bedene lidt småbart rundtom, og helt som det skulle være i mit hovede, er det altså ikke blevet...det skulle være den frodige hvide gårdhave, tilsat lidt sartgule tallerkensmækkere.
Men måske næste år, så nærmer det sig. En ting som jeg ikke har fortrudt, er den hvide stribede græs, som gror som ukrudt, og som jeg egenligt bare plantede som et forsøg. Den pynter virkelig i bedet.

Og ja, jeg ved godt at det ikke er særligt godt at fotografere i solskin, men det var øjeblikket hvor jeg havde tid til det:-)
Der skulle ikke gro lyserøde stokroser i gårdhaven, men nogle gange er det lidt sjovere, når ting bar får lov at gro alligevel, selvom de ikke er inviterede. Næste år får den dog ikke lov:-)
Hvor ville jeg ønske at mit drivhus var et viktoriansk drivhus eller i det mindste et gammelt trædrivhus, men pyt det duer da alligevel og som I kan se har jeg også min chaislong fra lopperen til at stå i hjørnet.
Døren ind til garagen gemmer sig godt i klatrevinen
Lidt at mit 'planlagte' rod til indgangen i gårdhaven. Dette skulle også gerne blive lidt pænere næste år.
Men som førsteårs rod, så er jeg godt tilfreds:-)




8 kommentarer:

  1. Hold da op hvor er det hyggeligt. Og den sofa i driveren er da godt nok nok skøn. Du har lavet det så flot med alle de planter. Det er sådan et sted man med det samme falder til i :) Skønt syn.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker at lave en hyggelig stemning, men i mange år har jeg skiftet mening mht. hvad der skulle gro i gårdhaven, men jeg begynder vist at komme derhen ad:-)

      Slet
  2. Det ser da allerede fint og hyggeligt ud; meeeen pas på med den stribede græs! Den er helt utrolig invasiv, som det hedder på botaniksprog.
    Da jeg erhvervede matriklen her for atten år siden var der en kvadratmeter i 'Sletten' , naturgræsser og masser af brændenælder, i min baghave. Nu er der tyve kvadratmeter! Selv brændenælderne konkurrerer den ud som ingenting.!
    Så hvis jeg var dig, ville jeg bure rødderne inde på en eller anden måde: sætte planterne i kar eller banke galvaniserede plader eller lignende ned omkring dem.
    Glædelig sommersøndag
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kender udmærket godt græsset og kan se allerede nu hvor den har bredt sig i gårdhaven, men bedene i gårdhaven er godt rammet ind af fliser, så spørgsmålet er om den skal få lov at dominere, og hvad som passer sammen med græsset:-)
      Jeg har faktisk en s..... snerle, som jeg betragter som værre end skvalderkål til at gro ved gårdhaven, så hvis den virkelig kan kvæle den,så værsgo...tror jeg nok:-)

      Slet
  3. hold nu op hvor er det hyggeligt, skøn sofa i drivhuset og masser af herlige dimser overalt. Velkommen i maximalisternes klub :) Er helt forelsket i døren til din garage, den er så fin! Tak for kigget, glæder mig til næste år, selvom det er svært at forestille sig det bedre.
    Havehilsen
    Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal ærlig indrømme, at jeg nok ikke har siddet i den sofa mere end 10 min:-)
      Døren i garagen har oprindeligt været i stuehuset, men da vi flyttede ind i sin tid, så kunne vi godt mærke at der ikke var meget varme i huset med de gamle utætte døre, så de blev skiftet ud, men heldigvis ikke kasseret, for sådanne gamle døre er jo for skønne:-)

      Slet
  4. Det ser i hvert tilfælde super dejligt ud allerede. Men vi have-mennesker tror da vist altid, at det bliver endnu bedre næste år, og endnu bedre, og.....

    Ha´ en god uge.

    Hilsen Hanne, Tilst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi er nok de rene drømmere, jeg har altid billeder inde i hovedet, hvordan det kommer til at se ud, så derfor har jeg nok en kedelig vane med at undskylde hvordan det ser ud nu...for det bliver jo altså endnu pænere næste år...i drømmene:-)

      Tak i lige måde:-)

      Slet