søndag den 22. april 2012

Geoginer

Jeg har faktisk lidt dårlig samvittighed over at sidde med en kop kaffe og slappe af efter dagens havearbejde - klokken er jo kun 15...vejret er godt og jeg kunne da sagtens nå et par timer mere ude i haven, der er jo rigeligt at lave. Meen jeg er så træt og doven, og armene er lange efter at have sat 130 geoginer og priklet flere små kasser lupiner ud.

118 geoginer i alt på begge sider af indkørslen, de er mærket op med bambuspinde, så der er en hel pindeskov.
Gizmo venter tålmodigt på at jeg gider sparke til den lidt slatne bold.
Jeg har flyttet træpæonen sidste år, og det har den ikke glemt. Den straffer mig ved nærmest ikke at have knopper, og så er den blevet en lille fis - i forhold til før.
Nogle af mine vortemælk er kommet langt- her er den gamle 'æggekage'
Mine guneraer er blevet afdækket, men denne har taget skade. Den havde allerede fået nogle af armene ud af bladdyngen, uden at jeg havde opdaget det....så den har lige et par sorte arme







17 kommentarer:

  1. Hold da helt fast en masse georginer du har sat, er det nogle du har overvintret eller har du tømt kontoen ;o)

    SvarSlet
  2. Niks - de har overvintret i kælderen, og jeg har faktisk haft mange flere, som gik til for mig. Normalt plejer geoginerne at overvintre i den gamle stald, men efter at have mistet - ja gud hvor mange, har jeg opgivet at have dem derude, og nu bliver de for fremtiden puttet i kælderen om vinteren, hvor de har det rigtigt godt

    SvarSlet
  3. hej bente.det var dog enorme mængder geoginer du
    har.der bliver da noget af et opgrav-
    ningsarbejde til efteråret.
    men smukke er de.
    her hos os har det haglet helt vildt.
    så nu er der dømt indehygge.
    V/H jette Mit lille gods

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gode ved geoginer er, at det er kun to gange om året, hvor der er arbejde ved dem - og det er når de skal graves ned og op. Ellers står de bare med al deres skønhed, uden at jeg skal gøre noget. Disse er nemlig ikke så store at de skal bindes op med noget.
      Her var der heldigvis ingen hagl, men det fik mig nu ikke til at gå ud igen:-)

      Slet
  4. Og jeg der synes jeg har sat mange i potter....
    Jeg har 10 og min mor har sat i potter til mig. Men måske der er forskel på vores havers størrelse.... Jeg har ca 100 m2 og så er 10 mange!
    Held og lykke med dine! ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er kattene på headeren søde!!!

      Slet
    2. Hej Fru Skipper
      Ja, jeg må indrømme at jeg har en stor have - en landbohave...der kunne være plads til tusinder af geoginer, men det ville min ryg nok ikke med til - og heller ikke min kælder:-)

      Slet
  5. Jøsses en bunke geoginer du har sat. Jeg tror jeg har 20-30 stk., og det syntes jeg er et stort arbejde. Har også priklet lupiner i dag, og jeg får godt nok mange :) men hvor er det skønt og "slappe" af med havearbejde. Kan da godt forstå, at du løb tør for kræfter.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var også selv overrasket over, at jeg havde så mange geoginer, men de fordobler sig jo nemt år for år, så det kan jo ende med mange:-)

      Slet
  6. Du kan vist godt være tilfreds med dagens indsats :-)
    Gem den dårlige samvittighed langt væk, når man først er kørt træt, kan man bruge timer på det, der når man er frisk igen, kan klares på forholdsvis kort tid :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg planlægger altid mere end jeg reelt når, og så er det jo at den dårlige samvittighed dukker op - men jeg lærer det vel engang:-)

      Slet
  7. Men dog der sker en masse.

    Det er godt med dovenskab, - især når man har været flittig. Så føles den ekstra god.

    Jeg selv prøver at træne mig i, at de har været en god havedag selvom jeg ikke har fået lavet det store. Hvis jeg virkelig skal rykke på noget, så behøver jeg sedler, for ellers kommer jeg til at gå i timevis uden mål og med. Det er selvfølgelig også hyggeligt, men så har man pludselig et priklekor råbende fra drivhuset, og det går jo ikke ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt sjovt, at du nævner sedler. Hvis jeg ikke har en plan og helst et der er nedskrevet, så tusser jeg også bare rundt og nusser lidt - men som du også siger, det er jo hyggeligt, og man skal nok unde sig selv at 'tusse' lidt engang imellem:-)

      Slet
  8. Det ser godt ud. Så mange georginer, så forstår jeg godt du trænger til at slappe af og nyde en kop kaffe.
    Hvor jeg dog glæder mig til at se billederne af alle dine georginer, når de får blomster.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke skrevet om min 'geoginven', jeg har en ven, som kommer og låner et stykke jord bag stalden, hvor han selv kommer og graver ca. 300 geoginer ned, kommer sidst på efteråret og tager dem med igen. Det lyder vildt, men han har ikke nok jord selv til alle hans tusinder af geoginer, så han låner lidt jord hist og pist - og jeg låner gladeligt jord til ham. Jeg vil skrive om ham senere, når han har været her:-)

      Slet
  9. Det var da godt nok mange Bente - det bliver helt sikkert et fantastisk syn. Og så har du også lige 300 i baghaven - det rene paradis.

    Jeg glæder mig til at se billeder til sommer :-)

    SvarSlet
  10. Hehe, og jeg synes jeg har mange fordi jeg har 10-12 stykker. Det fylder selvfølgelig også lige lidt mere i krukker på en terrasse. Jeg vil glæde mig til billeder af dette overflødighedshorn.

    vh
    Taghaven

    SvarSlet