torsdag den 4. juli 2013

Havekluns

Jeg er og bliver en klunser! Jeg ser spændende ting og sager i skrotdynger og gamle støvede lofter. Ting som de fleste andre ikke kan se det mindste smule smukt i....og det er da kun godt for mig:-) Så er det nemmere at tiltuske sig lidt ragelse, som andre rask væk dumper af på genbrugspladsen. Jeg er ikke meget for at komme på genbrugspladsen, da det mange gange gør så ondt i mit hjerte, når jeg ser alle de smukke og spændende sager, som folk smider ud.
Jeg har en dejlig arbejdskollega, som kender min smag, og da hun desværre skulle rydde op i sin fars dødsbo, ja da var jeg så heldig, at hun tænkte på mig:-) Hendes far havde haft et slags plantebord med jernhjul (det tror jeg i det mindste at det er), og nu står den hjemme på min gårdsplads og er blevet dynget til med med andet 'skrammel'


Her er vidunderet af et plantebord, det tror jeg i det mindste at det må have været
Musse er også blevet glad for at lægge på den, hun har jo næsten også samme grå farve som bordet
 
Mere kluns, foran indgangen til gårdhaven
 

 
Et grisetrug i noget gummeagtigt materiale kan forvandles til et vandbassin
 
Ingen ville have det gamle skab, heller ikke mig. Men måske får den lov at blive på terrassen, indtil det engang går til.
 
 
 

9 kommentarer:

  1. Det var godt nok en flot plante "vogn" sådan én gad jeg godt eje. Det ligner en hyggelig have du har:)

    Mvh https://www.facebook.com/HaveLiv

    SvarSlet
  2. Ha, den overskrift snød mig fuldstændigt - jeg forventede en gennemgang af dit sexede havetøj. Vognen gad jeg også have; men desværre har jeg ikke rigtig sans for at få noget æstetisk ud af kluns.

    SvarSlet
  3. Det ser jo rigtig godt ud. Mærkeligt, at nogle har evnen til at få det til at se perfekt ud og andre (mig bl.a.) kun kan få det til at ligne rod.

    Mine øjne faldt også med det samme på den søde kat, som rigtig derud til at have ejerfornemmelser over vognen.

    SvarSlet
  4. Sikke skønne ting, du har klunset. Og skabet skal da ikke have lov til at gå til. Du kan male det hvidt, og sætte noget andet stof i lågen. Tænk på hvad det kan indeholde af haveredskaber :)

    SvarSlet
  5. Den vogn er skøn :-)
    Jeg kan vældig godt li´ dit "skrammel", der er en hel anden charme over det, end over nye ting.
    Jeg har også en hel del gl. skrammel i gemmerne, som skal frem i lyset, efterhånden som jeg finder nogle gode steder at stille det.

    SvarSlet
  6. Herligt havekluns og et skønt kup! Dejligt med sådan en kollega, der lige husker dine svagheder, tænk hvis sådan en gang guld var røget på forbrændingen... :o)

    SvarSlet
  7. Hei! Disse bildene likte jeg kjempegodt.Inspirerende! Så heldig du er som har et slikt plantebord. Anne

    SvarSlet
  8. Hej Bente.Dejligt plantebord du fik dig.Du har jo pladsen til alt det du kommer hjem med.Og det passer lige ind i din have.God aften Jette

    SvarSlet
  9. Hej alle sammen:-) Det er da helt dejligt at vide, at det ikke kun mig, som elsker gamle udtjente ting.

    Marie: Ja, jeg tænkte vist ikke rigtigt over at havekluns selvfølgelig kunne være tøj. Men jeg kan fortælle, at jeg er bestemt ikke er den lykkelige ejer af noget sexet gardengirl tøj, selvom jeg gerne ville være det. Tænk lige hvor mange planter, man kan købe for det som gardengirl koster!! Mit havekluns består af blomstrede pyjamasbukser, som er smøget op over knæene, og så har jeg som regel en beskidt top på. Udtjente træsko som oprindeligt har været hvide, men som nu er mere eller mindre sorte. Hvis det er koldt, så jeg tager jeg en termojakke på, men pyjamasbukserne smider jeg først til det kolde efterår.

    Kh Bente

    SvarSlet