onsdag den 29. maj 2013

Udflugt med Haveselskabet

Sidste efterår viste jeg fotos fra en havetur, som jeg var på sammen med den bestyrelse, som jeg er med i under Haveselskabet. Vi så tre meget forskellige og skønne gamle haver. Turen var kun en udflugt for vores bestyrelse, det er nemlig altid sundt og godt for sammenholdet at se hinanden under andre omstændigheder end bestyrelsesmøder og arrangementer i kredsen, og her i foråret skulle vi så gense haverne på en arrangeret bustur i havekredsen. Dette er jeg simpelthen nødt til at vise nogle billeder fra igen, for nu er det jo et andet tidspunkt på året, og haverne er helt anderledes blomstrende og grønne end ved efterårets sene tur.

I dette indlæg drejer det sig om Lille Malund, som er en over 50 år gammel have eller rettere haven er med åre blevet til en kæmpe park med forskellige afdelinger. Her er fx rosenhaven, hedeparti og tørområde med bistade, japansk gårdhave, staudehave og så selvfølgelig ikke at forglemme planteskolen:-)

Haven er fyldt med gamle og specielle rhododendruns, som lige nu er på deres højeste. Jeg har ellers gået og været lidt småtræt af mine egne rhodoer, og har egenligt tænkt at de var pænere i min have, når de ikke var i blomst (meget mærkeligt, ja!!) men da jeg så disse vidunderlige monsterstore blomstrende rhodoer, så blev interessen vækket igen. Billederne kan slet ikke gengive hvor pragtfulde, rhodoerne var på denne dejlige solskins søndag.



















10 kommentarer:

  1. Hej Bente det er da en dejlig tur I har været på med havekredsen. Lille Malundshave er altid et godt udflugtsmål :)
    med mange spændende partier som du nævner, der er noget at komme efter igennem hele sæsonen.

    Jeg kan se du også har taget et billede af vores fine springvand som i år er flyttet fra Egeskov til Lille Malund, det er egetræet der står i søen jeg tænker på...

    Skønne skønne billeder du har taget af en dejlig have...

    Haveknus Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annette
      Jeg tænkte nok, at springvandet kunne være noget, som stammede fra Eventyr Haver. Og det var virkelig yndigt og meget elegant, som det stod der i vandet og små dryppede...der var noget eventyr over det:-)
      Kh Bente

      Slet
  2. Hej Bente.Vidunderlig have du har besøgt.Jeg har været der to gange med min søster Gitte.Og jeg har nydt det hver gang.God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja, det er bestemt en have, som er flere besøg værd, og det er helt utroligt hvordan en have skifter udseende i løbet af en sæson.
      Kh Bente

      Slet
  3. Det er bestemt en god ide, at bestyrelsen fra havekredsen tager på tur sammen. Jeg sad i bestyrelsen i den lokale havekreds i mange år og vi gjorde det samme, det var hyggeligt og samtidig kunne vi finde de bedste haver at besøge til vores udflugter. Lille Malund er en af de have vi lavede flere ture til.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk første gang, at vi tog på en udflugt i bestyrelsen, i hvert fald i den tid, som jeg har siddet i bestyrelsen, men det bliver bestemt ikke den sidste gang....og jeg har allerede spændende ideer til nye udflugstmål:-)
      Kh Bente

      Slet
  4. Hej Bente
    Ja en tur til Lille Malund går man aldrig fejl af, der er dejligt. Skønne billeder derfra, jeg var der for 14 dage siden.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt forstå, at det lige er et sted for dig Lisbeth - med alle de smukke rhodoer...de gamle bamser af specielle rhododendruns glemmer jeg ikke lige sådan:-)
      Kh Bente

      Slet
  5. Ja som Jette siger har vi været der 2 gange. Det er en skøn have. Både om foråret med alle rhododendronerne og om sommeren med alle roserne og clematis og alt det andet de har.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har et forslag til hvor I også kan tage hen. I skulle besøge Grethe Kjems have ved Smedebæk, hun har også åben have hver dag i havesæsonen...jeg vil prøve at få lavet et indlæg herfra en af dagene:-)
      Kh Bente

      Slet