torsdag den 2. juli 2015

Den vilde blomsteralle

Ind i mellem begynder blomsteralleén at minde lidt om en grøftekant, hvor der hersker en skøn frodighed af vild gulerod, lupiner, tidsler, græsser og valmuer. Det skal dog styres med hård hånd, for at det ikke bliver for vildt, for det er trods alt stadig mig, som bestemmer. Når det er sagt, så elsker jeg at naturen også foreslår hvor den synes, at noget skal gro, og mange gange får det lov til det. På denne måde opstår der mange gange skønne plantesammensætninger, som jeg ikke lige havde tænkt på.
 
 
 

5 kommentarer:

  1. Jeg synes bare at din allé er noget af det flotteste! Og jeg er enig i at det vilde er godt indimellem det tæmmede :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana:-) Jeg var måske lidt småskør i sin tid, da jeg lavede bede under de sultne himmalayabirk, hvor rødderne ligger i jordens overflade, og jeg fik mange velmenende råd mod at gøre det, men jeg har dog alligevel ikke fortrudt....man skal ikke altid lytte til andres sunde fornuft, men nogle gang lidt til hvad man selv har lyst til:-)

      Slet
  2. Gerne vildt, bare ikke FOR vildt - sådan er det bare. Alletræerne kan nu sagtens balancere det vilde - det ser frodigt og hyggeligt ud.

    SvarSlet
  3. Det ser så dejlig frisk og afslappet ud. Jeg er ikke meget for de alt for 'kontrollerede' haver, det minder mig nemlig om folk som flytter deres 'rengørings-vanvid' med ud i naturen ;O)

    SvarSlet
  4. Ej, hvor er det dog en lækker allé du har Bente. Jeg misunder dig, da jeg altid har drømt om en allé. Jeg synes du er lykkedes rigtig godt med at få det til at se landligt, naturligt og romantisk ud. Det emmer bare af sommer:-)
    Venlig hilsen
    Malene

    SvarSlet