lørdag den 2. februar 2013

Vintergæst i haven

Jeg elsker at bo på landet uanset årstiden, meen der er nogle gange et lille men! Ulempen ved landbohaven kan være en lille sød gæst, som kan lave en forfædelig masse jordbjerge på græsplænen. Især om vinteren ligner min græsplæne et månelandskab pga. muldvarpen, og at fange den kan næsten være en kunst, i hvert fald for mig.
Men jeg har en lille sjov historie om en mulle i vores have. Engang fangede jeg en muldvarpe unge, som måske havde været i kattens kløer, da den virkede lidt omtumlet. Det er sjældent, at man ser en muldvarp kravle hen over en græsplæne, og normalt vil den lynhurtigt bore sig ned i jorden, men ikke dette lille søde ekspemplar. Når jeg ser en mulle i saksen, så hopper jeg normalt en sejrsdans, men ikke da jeg stod med det lille levende kræ i min hænder. Jeg kunne ikke få over mit hjerte at slå den ihjel, og grin I bare, når jeg fortæller, at jeg lagde den over på naboens mark:-) Senere på dagen kom min mand hjem, og jeg kunne se fra køkkenvinduet, at han holdte i indkørslen en stykke tid, og jeg undrede mig da lidt over, hvad han lavede der. Da han kom ind fortalte han om den mest mærkelig muldvarp, som han havde set. Bedst som han skulle til at dreje ind i vores indkørsel, kom der en lille muldvarp kravlende over vejen, på vej ind på vores grund! Han samlede den op, og endte også med at synes, at den var da godt nok kær. Gæt hvad han gjorde:-) Han gik over på naboens mark og satte den fri igen. Vi blev enige om, at hvis den kom tilbage i vores have, så hørte den nok til her...og havde måske fortjent at overleve. Det er nu ved at være en del år siden, men vi sætter nu stadig muldvarpesaksen, og muldvarpeskud i græsplænen er nu træls.

12 kommentarer:

  1. Sød historie om den lille muldvarp. Tror dog ikke jeg havde ladet dyret leve - de bliver jo også store med tiden ;-)
    Her har vi også et større bjerglandskab på plænen. Det er ret irriterende, men det følger jo med til set at bo på landet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde skam heller aldrig troet, at jeg ville undlade at slå en muldvarp ihjel. Meen hvis du vidste hvor sød sådan en mulle kan se ud med sine store grabber og søde snude, når den hjælpeløs sprælder i din hånd:-)

      Slet
  2. Sikke en fin historie....lidt en lille sandhed om hvor meget lettere det er at have fjender man ikke ser i øjnene (nærsynede eller ej;0)) end dem man står ansigt til ansigt med. Så forsvinder de grusomme lag og en mere forstående sandhed dukker frem.... Det er hverken første eller sidste gang dette sker i verden, men skønt at blive mindet om også i det små. Må dog lige påpege at dræbesneglekamp her IKKE gælder i denne betragtning:0)!!!!
    Dejlig lørdag fra
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tingene ser tit anderledes ud, når man står ansigt til ansigt med selve fjenden, som man troede at man let kunne udrydde. Men alt levende (undtagen dræbersnegle - helt enig - ingen tøven her)har et ansigt, når man kommer tæt på:-)

      Slet
  3. Nårh ... Sød historie. Jeg har nu altid haft det dobbelt med muldvarpe. De er ikke rare at have i haven, men de er da nuttede at se på - også som voksne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Muldvarpe kan virkelig molestrere haven, men et sødere udseende på et lille dyr, skal man da vist lede længe efter:-)

      Slet
  4. jamen de ser jo også søde ud, der gør mus også..... men de må gerne blive ude i naturen, på den anden side af hækken tak

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har heller ingen problemer med at fange dem, når det er med saksen, for så er de jo normalt døde, når man finder dem. Men ansigt mod ansigt med sådan en lille fætter var en ganske anden sag:-)

      Slet
  5. Hej Bente.Kan da godt forstå at du ikke kunne slå det lille væsen ihjel.
    Men de kan da godt nok ødelægge en hel græsplæne på ingen tid.God weekend Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis plejer muldvarpene at forsvinde fra haven, når det bliver forår, så trækker markerne åbenbart mere. Måske larmer plæneklipperen for meget...

      Slet
  6. Her på Samsø har vi ingen muldvarpe, så det dilemma kommer vi ikke i. Jeg forstår godt, du/I havde svært ved at slå den ihjel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er da virkelig fordele ved at være øbo. Har I heller ingen dræbersnegle?

      Slet