søndag den 4. oktober 2015

Besøg af skovens konge

Jeg troede at jeg skulle have en rigtig god formiddag i haven, hvor der skulle hygges med plantning af nye roser. Pludselig var der en værre postyr i hønsegården og jeg kunne se, at hønsene flyver og farer rundt, og så styrter jeg jo af sted i bedste hurtigløber stil, og ser til min store forbavselse at en musvåge desperat prøver at komme ud. Jeg har ellers sikret hønsegården både med tråd under jorden pga. ræven og der er overdækket med net netop pga. musvågen, som med jævne mellemrum patruljerer haven. Men i dag havde den åbenbart fundet et lille hul, og det var et lille hul, som den var krøbet igennem. Den tog desværre min første silkehane Frans den 2. af Brunshøj, så det var rigtig ØV! Hanen var dog kommet lidt i andenrække, eftersom der nu er kommet en lidt mere aktiv silkehane, men jeg har ikke kunnet nænne at komme af med min aller første hane. Det har skovens konge nu ordnet og selv om det var en lidt træls oplevelse, så var det bestemt også en stor oplevelse at fange sådan en musvåge, og mærke hvor hurtigt dets hjerte slår imellem mine hænder. Jeg tror at mit hjerte slog lige så hurtigt. Den fik lov at flyve ud i skoven igen efter at den havde kigget på mig med sine store meget gule øjne, og selvfølgelig skulle jeg da lige råbe efter manden, at han skulle fotografere det.
Nu hviler resterne af stakkels Frans under en smuk Jacque Cartier rose, det har han fortjent

Fortsat god søndag
 
 

13 kommentarer:

  1. Selvfølgelig synd for Frans, men kan godt forstå, du havde hjertebanken ovenpå sådan en oplevelse. Det er en imponerende fugl.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en virkelig stor oplevelse. Jeg har dog fundet ud af efterfølgende, at det ikke var en musvåge, men en duehøg:-)

      Slet
  2. Hej Bente.Sikke da en forskrækkelse.Utroligt at den store fugl kunne kommeind af det lille hul.
    Og synd for Frans.Men godt at i slap høgen løs igen.
    God søndag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var helt utroligt, at den turde komme derind, for så nemt kan det nu heller ikke have været for den. Jeg kunne ikke finde på, at gøre høgen noget, selvom den har taget min ynglingshane. Det var faktisk en stor oplevelse, at stå med sådan en fugl i hænderne, den betragtede mig virkelig med sine gule øjne:-)

      Slet
  3. Spændende oplevelse. Bent mener at det er en ungfugl af duehøgen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en stor oplevelse, og jeg mener også at det nok er en duehøg, selvom jeg i første omgang gik ud fra, at det var en af musvågeungerne, som vi har i naboskoven. Men de er selvfølgelig mere brune i det.

      Slet
  4. Utroligt der ikke skal mere end et lille hul til, før en rovfugl kan komme ind. Det må være noget af en oplevelse at sidde med den store fugl mellem hænderne, det er bestemt ikke hverdagskost :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg fatter slet ikke, hvordan høgen turde, den kan nemlig ikke være fløjet direkte ned igennem hullet pga. overhængende grene. En ting er sikkert, han kunne ikke selv komme ud:-)

      Slet
  5. Wouw... hvilken oplevelse. Selv om det er synd for Frans, er det en oplevelse man vist ikke lige får igen. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvom det var min første hane og min yngling, og at det vil være lidt træls, at han ikke længere står og hopper, når madmor kommer, så fylder oplevelsen med duehøgen alligevel så meget, så at det opvejer det lidt:-)

      Slet
  6. Hvilken fantastisk oplevelse, mit hjerte ville også have slået dobbelt så hurtigt. Selv om det gik ud over den stakkels Frans, så er det jo en oplevelse for livet.
    Forsat god og mere rolig dag til dig.
    Masser af havehilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. En fantastisk oplevelse er det helt rette ord, tænk at stå med så majestætisk en fugl imellem hænderne, det er bare stort:-)

      Slet
  7. Hei!
    Fy søren så modig du er. En musvåg i hendene. Bildet må du henge på veggen. Anne

    SvarSlet