onsdag den 2. juli 2014

Mor hane

Min hønsegård er blevet voldsomt udvidet i sommerens løb, og der venter stadig kyllinger fra to skrukhøns, som stadig ruger. Fra at have 4 høns og to haner, så har jeg yderlige 10 kyllinger af blandet dværghønserace. Hønerne har været rigtige mødre, som hakker ud efter farlige gæster, man skal endelig ikke gøre deres kyllinger noget. Men pludselig opdagede jeg en dag, at den ene høne faktisk ikke tog sig af sine 4 kyllinger længere, hun hundsede faktisk med dem og kunne ikke lide dem. Mærkeligt!! Men ikke nok med det, jeg lukker jo altid hønsene inde om aftenen og hvad opdager jeg? Min hane nr. 2 Houdini (altså ikke bestemmer-hanen) bredte sine vinger over de 4 moderløse kyllinger og puttede dem for natten!
Dette har jeg aldrig hørt om før, at en hane adopterer kyllinger - har I?
Den hvide silke hane er bestemmeren i hønsegården - Frans den 2:-)
Den fjerde høne Fru silke som lige er blevet skruk.
Her putter Houdini fire halvstore kyllinger for natten. Han havde faktisk fået dommen, at han skulle ud af hønsegården, hvad enten det var på den ene eller anden måde, men pga. dette moderlige gen har han beholdt sin plads i hønsegården. For jeg nænner da ikke at komme af med ham, selvom der godt kan være lidt krig mellem Frans den 2  og Houdini, og selvom jeg får endnu flere mixede racer. Jeg satser nemlig mest på silkehønsene og det kan Houdini ikke prale af at være.
 
 

2 kommentarer:

  1. Det er skam set før at en hane finder på at varme kyllinger. Men meget praktisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt at enlige fædre i dyreverdenen også tager sig af de små:-)

      Slet