lørdag den 26. oktober 2013

Geoginerne

Det gør faktisk lidt ondt på mig, når jeg i øjeblikket graver geoginerne op og brutalt klipper de saftige stilke af, for de blomstrer så flot endnu. Her på egnen har der nemlig ikke været nattefrost endnu, så de blomstrer stadig på livet løs.
Men når man nu har flere hundrede geoginer, som skal graves op, lægges i kasser, tørres foran fyret for til sidst at overvintre i kælderen, så er jeg næsten nødt til at få begyndt nu.
Fie Fis hopper op i trillebøren for at få min fulde opmærksomhed, arbejdsro får jeg aldrig, når både hund og katte synes at jeg også skal huske dem.
Lige nu er det de små lyserøde geoginer, som jeg bruger som fyld blandt stauderne, som jeg tager op. De er faktisk ved at være afblomstrede, så det gør knapt så ondt at tage dem op, men hvor ser det dog bart ud bagefter.
Geoginerne, som gror foran hønsenes campingvogn står stadig flot blomstrende. Her har jeg sat alle mulige forskellige slags, som jeg ikke lige syntes passede til nogle af staudebedene. Men hønsene måtte gerne få glæde af farvepragten.
Men måske er hønsene bare ligeglade, de går kun op i spiselige ting, og geoginerne får de ikke lov at spise
 

onsdag den 23. oktober 2013

En varm glød i haven

Før i tiden syntes jeg altid at efteråret var den værste tid på året. Jeg forbandt tiden med regn og rusk, en våd og mørk tid, altid en voldsom blæst. Enten har efteråret ændret sig eller også har jeg, og det er jo nok sidstnævnte, som er blevet ældre og har fået øjnene op for efterårets dejlige dufte og de glødende høstfarver, som i hvert fald præger min have lige nu.
Den røde troldenøds flammende blade
Hjortetakstræet står næsten i flammer
Jeg har også shoppet, i mange år har jeg ønsket mig et mispeltræ, og nu er jeg blevet den lykkelige ejer af et træ med aberøvs lignende frugter.

onsdag den 9. oktober 2013

En duft så skøn

Noget af det bedste ved at gå i haven lige nu, er duften af hjertetræet. Aldrig har træet spredt sine duftstrømme ud i haven, så meget som i dette efterår, og hvilken nydelse det er at gå en i duft at vanilje. Jeg får næsten lyst til vanillekranse.
 
 
Fandens spadserestok fremtræder også med sit smukkeste look lige nu. Bagved træet er jeg i gang med at lægge en gammel sø om. Der er kommet nyt plastic i, og nu hygger jeg med at lægge sten.
Se så mange farver Fandens Spadserestok kan have.....

søndag den 6. oktober 2013

Klatrevinen i al sin pragt

Selvom jeg hvert eneste år har min store kamp med klatrevinen, når jeg med bævrende højdeskræk må klatre op af lange stiger og beskære klatrevinen og hive de lange stængler ned fra taget og skorstenen, så nyder jeg dog også de mange forskellige efterårsfarver, som den frembringer. Den har alle tænkelige farver lige fra gul, grøn, lyserød, knaldrød og så over i næsten sort.



Hvert efterår når bladene er faldet af, må jeg op på stigen og hive klatrevinen ned fra taget. Hvis jeg ikke gjorde noget, så tror jeg at den ville dække hele bygningen.
 

fredag den 4. oktober 2013

Selskabsplanter

Jeg elsker sætte noget sammen, nogle er tingene fuldstændigt bevidste, her har jeg tænkt og planlagt, hvordan det skulle se ud. Det går ikke altid, som jeg har drømt om, og andre gange lykkedes det overraskende godt at skabe nogle gode plantepartnere. F.eks alunrod og storkenæb
kan da godt tåle hinandens selskab

 
Tudselilje og blomsten fra bronzeblad er skønne sammen 


onsdag den 2. oktober 2013

Tiden flyver..og så er det blevet efterår

Pludselig er det blevet oktober, og jeg har ikke engang fået lavet et eneste indlæg i hele september. Siden min ferie i august er tiden bare gået lidt for hurtigt, og jeg har bare fløjet efter uden at få et ben til jorden, men bare så I ved det...jeg er her stadig:-)
Kyllingerne er blevet store, og jeg venter spændt på at hvor mange bliver til haner...for jeg skal ikke have flere haner...suk
Hønsene bor stadig i den gamle campingvogn
Jeg elsker farverne her i efteråret, her er lidt fra en af stierne i haven
De gamle grene genbruges som altid:-)