Jeg er efter mange års stort ønske endelig blevet den stolte ejer af en silkehane. Min veninde havde en hane for meget i sin lille hønsegård og de kunne absolut ikke enes. Jeg har diskuteret det ofte med min gnavne mand, om vi dog ikke skulle have høns, vi bor jo på landet og har jo af plads til fjerkræ, og så er det jo så praktisk at de laver en kraftig gødning, lægger æg, de kan spise kartoffelskræller og nyde godt af lidt ukrudt fra haven. Men manden sover ikke særlig godt, og vil absolut ikke høre hanegal kl. 4 morgenen, hvilket jeg jo bare ville nyde...suukk! Diskussionen har stået på i mange år, og jeg har ikke fået min vilje før nu:-) Jeg var jo nødt til at redde den stakkels hane fra at blive hakket ihjel, og når man først har en hane, ja så duer det da ikke at han dør af ensomhed - jeg må have fat i nogle høns til herren.
Silkehanen kom til at hedde Frans den 2., eftersom der jo allerede findes en herre, som hedder Frans den 1. (Det var ikke mit valg, at han skulle hedde Frans, men der var selvfølgelig afstemning og min mand vandt, så han bestemte at silkehanen skulle hedde Frans, og han er måske også lidt paveagtigt)Ja fornemt skal det være, og når vi skal ned og fodre ham, så hedder det, at vi skal ned til Paven i campingvognen. Han bor nemlig i en gammel campingvogn fra 1966, som drengene har haft som legehus. Fordelen ved silkehøns er at de faktisk godt kan tåle frost, dog ikke træk. Ulempen er at deres skind er sort og kødet blåt, så hvis man skal spise dem, så skal man kunne abstrahere fra det blå kød..men min Fransi skal IKKE spises!!
Hvis I skulle kende nogle, som har silkehøns til salg i Herning området, så sig endelig til:-) Frans den 2. af Brunshøj er ensom.
Ensomme Frans
Hønsehuset, som jeg skal have lavet en hønsegård omkring.