tirsdag den 16. april 2013

En velkommen snylter

Nogle gange støder man på nogle meget gavmilde personer. I går besøgte jeg en dame, som jeg knap nok kender, for at aftale et arrangement i vores lokale havekreds. Det var ligesom at være på besøg i en slikbutik, jeg fik en lille kop bær fra mistelten med hjem, jeg fik jo for en hel formue! Sådan en enkelt bær kan vel nogle stedet koste omkring en ti'er hvis ikke mere...
Morgenen gik med at tørre de klistrede bær ind i revner og sprækker på frugttræerne og så mine to tjørn. Nu krydser jeg fingre for, at det vil lykkes, således at jeg får de skønneste snyltere i haven:-)
Sådan så misteltenen ud, den var virkelig skøn.





mandag den 15. april 2013

Det summer og summer....

Hurraaa det ER forår!! Traktorerne med store gyllevogne kører forbi på vejen i en livlig trafik, fuglene synger og solen skinner - og hvad mere er, at jeg har ferie en hel uge, hvor der bare er planlagt havearbejde fra morgen til aften. Jeg har glædet mig som et lille barn og nyder det. Jeg har fjernet tonsvis af blade og visne blomsterstande fra haven, og imens har bierne fra naboen indvaderet min have. Min nabo er biavler, og jeg nyder godt af hans mange bier, bare i en lille samling krokus var der omkring tyve summende bier....det er forår:-)
Kan I høre at det summer?
Der arbejdes!!
Andre dovner og slikker sol, og tror bare at livet drejer sig om gode og lune sovesteder og mad:-)




tirsdag den 9. april 2013

Mine faste læsere er forsvundet??

Er der nogle som ved, hvorfor mit felt med faste læsere pludselig er forsvundet? Jeg har ikke ændret på indstillingerne eller layout, og jeg kan da se at del andre bloggere stadig har feltet med faste læsere....hjælp

søndag den 7. april 2013

Fingrene bestemmer...

Selvom det kan være en tidsrøver, så elsker jeg at bruge en halv dag på at flette gamle grene eller pil. Jeg er ikke pilefletter, men jeg fletter gerne nogle pilekugler og andet pynt hvert år. I dag havde jeg egenligt planlagt at drivhuset skulle have en grundig rengøring, så langt er jeg nemlig slet ikke nået endnu. Men så ligger der jo lige nogle afskårne grene fra vinranken, og så begynder fingrene helt af sig selv at flette kranse...sådan kan det nemt gå hos mig, planer bliver fuldstændigt forkastet til fordel for hvad fingrene synes er sjovt. Jeg fik flettet en krans med vinranke som basisring, og herefter blev der viklet grene fra kaprifolie og tobakspibe omkring kransen. Sådan nogle kranse eller hjerter laver jeg en del af. Jeg bruger dem som værtindegaver (til de som nu påskønner sådan noget), hvor jeg lige tilføjer lidt ekstra pynt i form af måske et velkommen skilt eller blomsterløg og andre friske ting fra haven. Da jeg havde færdiggjort kransen, fortsatte de selvstændige fingre med at flette en kugle i pil. Jeg har nemlig en kær veninde, som forsynede mig sidste år med H C Andersen pil, og jeg fik aldrig tid til at få lavet noget ud det. Pilen har stået i vand lige siden og kunne selvfølgelig godt være mere frisk, men det blev dog til en pilekugle. Det kræver faktisk stærke fingerkræfter at lave sådan en kugle, og det har jeg da heldigvis, men neglene er flækkede og fingrene bløder, fordi jeg simpelthen ikke ænser at passe på noget som helst, førend at jeg er færdig. Jeg er totalt opslugt af at flette....bagefter har man en herlig følelse af at have skabt noget. Det at skabe en have eller noget andet, er vel egenligt det, som driver værket og lysten til at bruge alt fritiden i haven hos mange af os.
Krans af vinranke, kaprifolie og tobakspibeplante og hjerte af klatrevin og rankler fra hassel.
Mangler lidt tilbehør inden, at de er færdige
Jeg har for sjov lavet et skilte med 'Bente i haven' og smækket på en gammel stige
Min krans på døren fra påsken. Skiltet er kreeret i vinterens sofahygge. Jeg udskifter æggene med noget andet, når 'fingrene' gider. Det er jo ikke påske længere.
 
På terrassebordet har jeg denne dekoration med hornvioler stående. Den anden dag var der kun mos og æg i reden, men katten Anton mente at han var en høne, og lagde sig ovenpå æggene...Mor blev lidt sur! Nu har jeg i stedet plantet hornvioler og håber at det ikke er lige så lækkert at lægge sig på som mosset.
Min pilekugle i H C Andersen pil, som er en dejlig grønlig flødefarvet pil.
 
 
 
 

søndag den 31. marts 2013

I skovens dybe stille ro....

Det er lang tid siden, at jeg har gået turen rundt om Kulsøen ved Troldhede, men i dag skulle det være. Solen skinnede ned gennem træerne og lyste det grønne mos op. Det eneste som faktisk er rigtigt grønt i øjeblikket er mosset, alt græs virker dødt og gråt med den sene vintertid, som vi har lige nu. Der var svanesang på søen og man kunne mærke at fuglene var i forårsstemning, og der er bare en helt særlig stemning, når man går tur gennem skoven med udsigt til en funklende sø....det kan hjælpe lidt på humøret, når man nu ikke kan få lov stikke en spade i jorden.
Mosset overfalder nærmest træerne, og mange af træerne havde grønne fodposer af mos.
Jeg fik pludselig øje på disse gæslinger..der røg lige et par grene med hjem
Svanerne var bestemt ikke stille, det lød som om vi befandt os et større fuglereservat
Jeg kan bare ikke stå for kogler, tænk hvis det var jul nu, så skulle jeg jo have massevis af bæreposer med.
Flere kogler....suuk
Endnu flere...den anden halvdel begyndte at blive lidt utålmodig, eftersom jeg blev ved med at stoppe op hver gang jeg så nogle nye kogler...måske forståeligt nok:-)
 
 
 

søndag den 24. marts 2013

Frans og hønsene

Frans den 2. er ikke så ensom længere. I går var jeg ude og finde nogle søde dværghøns til ham. Jeg havde planlagt at det også skulle være silkehøns, men nogle gange må man tage hvad der er. Det blev til den flotteste dværghøne, som ligner en sussexrace, hun har den dejligste buttede hønerumpe. Og så blev det også til 3 dværgkyllinger af blandet race, hvor man kan se at der også er lidt afstamning af silkeracen.

Frans er allerede meget beskyttende overfor dem, og hvor er han dog bare livet helt op med disse dejlige damer. Hønen mangler dog stadig at lægge æg, hun er nok snart træt af at have mig rendende hele tiden, for jeg er lige så spændt som et lille barn juleaften:-)
Kyllinger er stadig meget forsigtige og gemmer sig lidt i campingvognens gamle bænke, som er perfekte til reder. Kyllingerne er i tre forskellige farver.
 

tirsdag den 19. marts 2013

Frans den 2. er flyttet ind

Jeg er efter mange års stort ønske endelig blevet den stolte ejer af en silkehane. Min veninde havde en hane for meget i sin lille hønsegård og de kunne absolut ikke enes. Jeg har diskuteret det ofte med min gnavne mand, om vi dog ikke skulle have høns, vi bor jo på landet og har jo af plads til fjerkræ, og så er det jo så praktisk at de laver en kraftig gødning, lægger æg, de kan spise kartoffelskræller og nyde godt af lidt ukrudt fra haven. Men manden sover ikke særlig godt, og vil absolut ikke høre hanegal kl. 4 morgenen, hvilket jeg jo bare ville nyde...suukk! Diskussionen har stået på i mange år, og jeg har ikke fået min vilje før nu:-) Jeg var jo nødt til at redde den stakkels hane fra at blive hakket ihjel, og når man først har en hane, ja så duer det da ikke at han dør af ensomhed - jeg må have fat i nogle høns til herren.
Silkehanen kom til at hedde Frans den 2., eftersom der jo allerede findes en herre, som hedder Frans den 1. (Det var ikke mit valg, at han skulle hedde Frans, men der var selvfølgelig afstemning og min mand vandt, så han bestemte at silkehanen skulle hedde Frans, og han er måske også lidt paveagtigt)Ja fornemt skal det være, og når vi skal ned og fodre ham, så hedder det, at vi skal ned til Paven i campingvognen. Han bor nemlig i en gammel campingvogn fra 1966, som drengene har haft som legehus. Fordelen ved silkehøns er at de faktisk godt kan tåle frost, dog ikke træk. Ulempen er at deres skind er sort og kødet blåt, så hvis man skal spise dem, så skal man kunne abstrahere fra det blå kød..men min Fransi skal IKKE spises!!

Hvis I skulle kende nogle, som har silkehøns til salg i Herning området, så sig endelig til:-) Frans den 2. af Brunshøj er ensom.
Ensomme Frans 
Hønsehuset, som jeg skal have lavet en hønsegård omkring.