søndag den 20. januar 2013
Gardiner på drivhuset
Solen skinner og jeg har ikke haft nogen intentioner om at lave et indlæg her en søndag eftermiddag, men da jeg så pludselig opdagede, at mit drivhus eller ishus havde fået gardiner, så måtte jeg altså ud i den bidende kulde og fotografere det specielle syn.
tirsdag den 15. januar 2013
mandag den 14. januar 2013
Troldenødden blomstrer
Der er ikke mange lyspunkter i haven lige nu, hvor der igen er faldet sne, som jo selvfølgeligt pynter lidt på haven, muldvarpeskudene er da blevet dækket, men det er altså ikke sne, som jeg har brug for længere, det er forår! Jeg trænger til noget grønt og noget, som blomstrer. Jeg kan faktisk kun finde Troldenøden, som blomstrer lige nu i haven med sine små diskrete blomster.
Gul troldenød
Rødlig troldenød
Kongelysets blomsterstand er stadig flot her om vinteren.
Gizmo er dog vild med sneen og kommer helt i hvalpestadie. Han tonser rundt i sneen og finder gamle æbler, som der skal leges med.
Hjortetakstræets blomsterstande er også smukke, når bladene er væk.
torsdag den 10. januar 2013
Oh skræk...buksbomsvamp?
Her om vinteren går jeg ikke rundt i haven hver dag, og derfor har jeg slet ikke opdaget at en række buksbom kugler er blevet syge. Jeg blev lidt rystet i går, da jeg så at der manglede blade på en masse buksbom, som gror klods op hinanden, jeg havde håbet, at de med tiden kunne blive til en boblebad af buksbom, men nu...suuk.
Er der nogle af Jer, som kender til hvordan buksbom svampen ser ud? Jeg har googlet og har set billeder heraf, men er ikke helt overbevist om, at det er buksbom sygen, men uanset hvad så tror jeg har de har fået dødsdommen, og jeg må vist ud og grave dem op og brænde dem for en sikkerheds skyld. Jeg ville stå og stortude, hvis min gamle bamser af buksbom gik ud, og jeg har oven i købet selv formeret dem i sin tid. Jeg samlede nogle udtørrede kviste op fra min søsters grenbunke, som bare skulle brændes. Buskbomrødderne havde lagt uden jord i ca. en måned og var godt tørret ud. Men jeg tog chancen og plantede dem, og se hvilke basser, de er blevet til i dag.
Er der nogle af Jer, som kender til hvordan buksbom svampen ser ud? Jeg har googlet og har set billeder heraf, men er ikke helt overbevist om, at det er buksbom sygen, men uanset hvad så tror jeg har de har fået dødsdommen, og jeg må vist ud og grave dem op og brænde dem for en sikkerheds skyld. Jeg ville stå og stortude, hvis min gamle bamser af buksbom gik ud, og jeg har oven i købet selv formeret dem i sin tid. Jeg samlede nogle udtørrede kviste op fra min søsters grenbunke, som bare skulle brændes. Buskbomrødderne havde lagt uden jord i ca. en måned og var godt tørret ud. Men jeg tog chancen og plantede dem, og se hvilke basser, de er blevet til i dag.
tirsdag den 1. januar 2013
Nytårsdag ved vandet
Hvor er man bare træt og ugidelig sådan en Nytårsdag, og hvad er så bedre end at tage familien og hunden en tur med til vandet...
Ved Bork Havn..jeg er jo en stentosse:-)
Vandet står højt ved Skjern Enge, men hvor er her bare skønt
Vi har også hundredevis af svaner lige hvor vi bor, men dem kan jeg ikke komme så tæt på som dette flotte eksemplar, som stod fuldstændigt uforstyrret af, at der hoppede en tosse rundt med et kamera.
Skum i Ringkøbing Fjord
søndag den 30. december 2012
Godt Nytår
Dette må vist blive det sidste indlæg i 2012, og jeg vil dermed ønske alle I dejlige og skønne havebloggere et rigtigt godt nyt haveår og tak for det forgangne år, som er gået med at blive inspireret af alle jeres indlæg og kommentarer, det har bestemt ikke været spild af tid, at jeg har siddet lidt mere foran skærmen end førhen....
Lige nu længes jeg efter at det igen bliver havetid, at jorden bliver frugtbar, at solen kommer mere frem og at lugten af forår kommer...suukk. Men hvad ville vi havefolk være, uden at have noget at drømme om og længes efter, så jeg tror at jeg surfer lidt efter frø på nettet....det er vel snart på tide at få grønne spirer i vindueskarmene og i drivhuset.
Godt Nytår:-)
tirsdag den 25. december 2012
Hvem sover i en kongekrone?
Hvor mange sover i kongekrone på en dyne af blød mos? Det gør mine katte Anton og Fie Fis, selvom det nu ikke var noget, som jeg lige havde tænkt mig at de skulle. Jeg har en rede lavet af grene fra klatrevin ved vores indgangsdør, som der gror lidt forskelligt i - lidt afhængigt af årstiden. Her i decembermåned havde jeg sat en kongekrone i rusten smedejern i reden og pyntet den lidt med grønt mos. Misserne forelskede sig straks i den dejlige rede og tog den i deres besiddelse, og det er da faktisk ikke til at stå for:-)
Abonner på:
Opslag (Atom)













